Syd -og Østafrika

Sydafrika - Den Vilde Kyst

Rid & Rejs
  • Rideekspedition
  • Rideniveau: **
  • Indkvartering: ***
  • Periode: Hele året

 



Dette må være det mest spektakulære strandridt i verden - du rider kilometer efter kilometer langs øde sandstrande mens bølgerne slår mod brændingen på Den Vilde Kyst.

Den Vilde Kyst ligger i Eastern Cape godt væk fra den normale turistrute, men netop manglen på gæster, gør dette til en attraktiv ride destination. Kystlinen er uspoleret og smuk, du vil  også oplevende grønne bakkelandskaber og besøge små afrikanske landsbyer som ikke har forandret sig meget gennem de sidste århundreder.

Indkvartering er på gode simple strandhoteller, hvor du bliver budt velkommen, som var du en gammel ven.

Dag 1: 
Alle mødes i East London lufthavn og køres til Kei Mouth. Hvis tiden tillader dette, vil du have et introduktionsridt og dit første syn af denne smukke kyst. Indkvartering på Morgans Hotel eller Sunray Farm.

Dag 2:
Ekspeditionen starter i dag. Med Jeres heste krydser I Kei floden på en ponton, derefter fortsætter I langs kystlinen fra sandbugt til sandbugt for at ende ved det historiske Trennery´s hotel. Der spiser i frokost og nyder nogle timers afslapning og en kølende tur swimmingpoolen eller du kan udforske stranden nærmere. Sent om eftermiddagen udforsker I det omkringliggende landskab og slutter med en "solnedgangs-galop" på stranden. Indkvartering på Trennery´s de næste 2 nætter.

Dag 3:
Om formiddagen rider I til et nærtliggende udviklingsprojekt, hvor I lærer om Xhosa´ernes levevis og traditioner, derefter rider I gennem lokale stammelandsbyer og du vil sikkert blive fascinerede af de stærke farver i hjemmene. Efter frokost, nyder I fantastisk strandridt til skibsvraget Jacaranda og hvis tidevandet tillader, vil I tage nogle dejlige lange galopstræk på det hårdere sand.

Dag 4:
I rider nordpå gennem åbne marker og lokale landsbyer inde i landet og krydser Kobonqaba floden. Tempoet vil hurtigt i megen trav og galop og I når frem i tid til frokost på Wavecrest. Hestene holder velfortjent eftermiddagen fri og du kan tage en bådtur op ad floden for se Mangrove sumpene, fiske, gå en tur eller bare at slappe af og evt. nyde spaen og massage (betales lokalt). Indkvartering på Wavecrest de næste 2 nætter.

Dag 5:
I rider ud og udforsker området nærmere. Afhængig af tidevandet, rider I nordpå inde i landet gennem de specielle sandklit skove og finder en dejlig sted at nyde Jeres picnic frokost og rider tilbage langs stranden eller vice versa.

Dag 6:
Jeres sidste ridedag på ekspeditionen. I dag krydser I Kobonqaba floden ved dens udmundingen, undervejs nyder I frokost på Seagulls Beach Hotel inden i sejler med ponton tilbage til civilisationen i Kei Mouth. I rider til staldene og siger farvel til hestene og indkvarterer Jer på Morgans Hotel eller Sunray Farm.

Dag 7:
Tid til at sige farvel og transfer til East London lufthavn for fly hjem. Afhængig af din flyafgang, kan der måske blive tid til et kort ridt inden afgangen.

Ridningen:
Du skal føle dig sikker i skridt, trav og galop, hestene er nøje udvalgte til ekspeditionen, de er fornuftige og arbejdsvillige. Guiden er national distancerytter og du skal derfor være i form til længere trav og (rolige galopstræk.
Vejer du mere end 95 kg, skal du betale ZAR2.000 for en ekstra hest (betales lokalt).
For mere uerfarne ryttere samt børn (som kan trave og galopere) kan vi arrangeres skræddersyede ture - kontakt os for mere information.
6 nætter. 5 dages ridning i 4-5 timer om dagen.

Datoer:
2010:
11.sep-17.sep // 09.okt-15.okt // 15.nov-21.nov // 04.dec-10.dec 

2011:
16.apr-23.apr

- Vi kan skrædersy ridt efter ønsker (min. 2 personer), dertil kan vi arrangere længere rideferie eller arbejdsophold på guiden Julie-Anne's Sunray Farm. Julie-Anne er distancerytter og vi kan også tilbyde mulighed for at deltage i et nationalt distanceridt med Julia-Anne og hendes heste.
Kontakt os for information samt priser.

Ride Pris:    
2010: Den Vilde Kyst   10.335,-
2011: Den Vilde Kyst   11.165,-
Tillæg for enkelt værelse   1.280,-
Refunderes hvis vi finder en at dele med  

* Ridtet kan gennemføres for 1 person og vil der komme et tillæg på kr. 2.555,-

Inkluderet:
Indkvartering, ridning, alle måltider, entréer og transfer East London lufthavn t/r på bestemte tidspunkter, bidrag til Rejsegarantifonden.

Ikke inkluderet:
Fly Danmark - East London t/r, bar-regninger, drikkepenge, afbestillings- og rejseforsikring.

Nærmeste lufthavn: East London

Transfer: Er inkluderet på bestemte tidspunkter.

Reservér plads: Book Ridt
For mere information: Kontakt Rid & Rejs

All inclusive pris fra kr. 18.260,-
Ridning (2010), fly København - East London t/r med British Airways. Prisen er per person i delt dobbelt værelse.

Bemærk: Dette er den bedste og billigste fly-kombination vi har fundet (aug10), da fly-priserne konstant ændrer sig, må vi tage forbehold for prisændringer og ledig plads på dit tidspunkt for reservering. Derfor bedes du betragte All Inclusive prisen som en indikation på selve rejsens sammensætning og pris. 
Kontakt os for en opdateret et All Inclusive tilbud i din foretrukne rejseperiode.


Forlængelse:
Der er mange muligheder med forlængelse i forbindelse med denne rideekspedition - udover vore andre ridt i Sydafrika, Namibia, Botswana og Mozambique kan du klikke på de orange link få inspiration til forlængelse:
- i Sydafrika
- i Botswana samt Victoria Falls & Chobe
- i Namibia
- Badeferie i Mozambique og på Mauritius
Kontakt os for yderligere information samt tilbud i forbindelse med din rideekspedition

Beliggenhed:
Den Vilde Kyst strækker sig fra East London og op til Durban langs det Indiske Ocean i det sydøstlige Sydafrika. Denne kystlinie i Easten Cape regionen er rå og uspoleret med klipper, sandstrande og klitter.

Klima:
Vejret er godt til ridning året rundt. Sommeren (okt-mar) er varm og middagstemperaturen kan godt komme op på en 28 grader, i denne periode kan der også falde regn. Forår og vinter (apr-sep) bringer lune og tørrere dage samt kølige nætter.

Læs om alle vore rideekspeditioner på www.inthesaddle.com