Asien & Oceanien

Kirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store RidtKirgisistan - Det Store Ridt

Kirgisistan - Det Store Ridt

Rid & Rejs
  • Rideekspedition
  • Rideniveau: **
  • Indkvartering: * og Telt *
  • Periode: jun - sep

 

 

Dette eventyrlige ridt følger dele af den tidligere silkevej. Kontrasterne i landskaberne er enorme med dybe frodige dale og golde kløfter delt op af høje bjergpas. Turen tager dig op i de højtliggende græsområder, hvor nomadefamilier bor om sommeren, hvor du vil ride over åbne græssletter med de betagende sneklædte bjerge i baggrunden.

Åbenhed og gæstfrihed overfor rejsende, kendetegner den Kirgisiske kultur og mødet med disse hyrder, der lever deres liv på hesteryg, er en oplevelse for livet. Ridtet er tilrettelagt med den hensigt at du skal bruge tid med det lokale folk I møder undervejs og dette gør at dagsprogrammet oftest bliver lidt uforudsigelig – dertil kan det evigt foranderlige vejr i bjergene også ødelægge det planlagte program.

Der vil også, grundet terrænet blive flere situationer, hvor du må sidde af og lede din hest til fods både op og ned af skråninger, dette kan vare i op til ca. 30 minutter og du skal derfor være i rimelig form.

Dagsprogram:
Bemærk programmet kan blive ændret grundet vejr eller lokale forhold.

Dag 1:
Ankomst til Bishkek og transfer til jeres guide’s hus I Rot Front. Huset er beliggende i 1100 meters højde og er også startstedet for jeres rideekspedition. Efter et hvil, vil du møde guider og heste. Overnatning i guidens hus

Dag 2:
I rider mød øst over de åbne marker til Djar Kok (Blå bjerge), kaldet dette pga oreganoen og de vilde geranier der dækker bjergsiden om foråret. Dette er en af de længste dage på ekspeditionen og du vil skulle sidde af og lede din hest ned ad en kort, men stejl sektion. Overnatning i en bjerghytte.

Dag 3:
I rider langs Shamsi dalen og over Bel Bulak passet i 2000 meters højde. Der vil være mulighed for at øge tempoet i trav og galop over de flade plateauer. Teltlejren sættes op i Kizil Suu i skyggen af den dominerende Kejar Suu vulkan og Kudrek gletsjeren. Overnatning i telt.

Dag 4:
I udforsker Kejar Suu kløften på hesteryg og rider dybt ind mellem de røde sten. Derefter fortsætter I op og over passet til Chon Tash dalen. Overnatning i telt.

Dag 5:
I rider sydpå gennem bjergene og på en klar dag, kan man beundre udsigten til Issyk søen i distancen. I rider over Kerkebesse passet i 2500 meters højde og når til Ichke Suu. Teltlejren sættes på et sted kaldet Tchat, som betyder krydsende veje. Overnatning i telt.

Dag 6:
I rider ned fra bjergene mod den flade og åbne Kochor dal, derefter videre til landsbyen Agoutchouk. I dag vil der være mulighed for mere tempofyldt ridt over de åbne enge, fyldt med vilde blomster, og på sporene mellem markerne. Overnatning i et lokalt hus med sauna.

Dag 7:
I fortsætter mod sydvest, og vil nyde nogle skønne galopstræk gennem dalen, mens I langsomt begiver jer opad. Efter frokost rider I op og over Kiz Art passet. Teltlejren sættes op I Klemche dalen. Overnatning I telt.

Dag 8:
I rider gennem 2 pragtfulde grønne dale, krydser nogle strømninger og derefter over Tiuz Ashuu passet i 3300 meters højde. I når bredden af Son Kul søen og følger den indtil I når nordsiden af søen, hvor landskabet åbner sig ud foran jer – perfekt for galopstræk inden I når Abdel Kader’s yurt, hvor I overnatter.

Dag 9 og 10:
I og hestene har 2 hviledage ved bredden af Son Kul søen, som ligger i 3016 meters højde og betragtes som perlen blandt Kirgisistan’s sommer græsarealer. Søens brede, strålende, stålfarvede flade synes så stille og gennemsigtig – ligner en skål med bjergluft omgivet af bakker, som om vand og himmel mødes her. Du kan tilbringe tiden med hyrderne og fiskerne, som lever af søen, dertil vil du højst sandsynlig opleve den lokale hestesport Ulak Tartish, mens I opholder jer her. Overnatning i yurt.

Dag 11:
I fortsætter ridtet gennem fjernliggende dale til Djumgal floden og landsbyen Kiz-Art. Overnatning i et lokalt hus med sauna.

Dag 12:
I rider over de sumpede Sandik bjerge og derefter ned ad Ceok dalen, der er plettet af yurter og masser af heste. Efter I har krydset en bred og stærkt strømmende flod, når I til jeres indkvartering i et lokalt hus.

Dag 13:
I fortsætter over Sandik bjergene, krydser Buchuk passet i 3400 meters højde og Kol floden og når Kashka Suu Jaïloo. Overnatning i telt.

Dag 14:
I rider mod øst og over de højtliggende græssletter i omkring 3000 meters højde. Om sommeren lever mange hyrdefamilier i området og I bliver måske inviteret ind i deres Yurt til koumiss (gæret hoppemælk). Derefter krydser i Shamshi passet i 3600 meters højde, det højeste på ekspeditionen, og overnatter i telt ved en flod.

Dag 15:
I dag rider I kun den halve dag tilbage til Djar Kok. I følger floden, inden I begiver jer tilbage ind i bjergene. Eftermiddagshvile og overnatning i den samme bjerghytte som på dag 2.

Dag 16:
I følger ruten tilbage til jeres startsted i Rot Front. Dette er jeres sidste dag på hesteryg på denne ekspedition. Overnatning i jeres guides hus som på dag 1.

Dag 17:
I kører til Bishkek og guiden vil følge jer mens I udforsker hovedstaden med sine museer og basarer. Overnatning i et lokalt hus i udkanten af Bishkek.

Dag 18:
I kører til lufthavnen for dit fly hjem til Danmark.   

Ridningen:
Du må være en sikker rytter og  komfortabel i alle gangarter. Du skal også være i rimelig form til at klare de mange timer i sadlen og højden. Tempoet bliver dikteret efter terrænet med lange galopstræk i de åbne og flade landskaber. Normalt maks. 9 ryttere i gruppen - maksimum vægt 90 kg
17 nætter, 13 dages ridning i 6-8 timer om dagen

Læs tidligere deltageres mening om dette ridt: Feedback 

Se Lene's pragtfulde billeder: klik her

Datoer 2014:
02.aug-19.aug // 12.aug-29.aug
Udsolgt!

På ovenstående datoer vil vi satse på at have andre engelsk talende deltagere i gruppen. Der findes yderligere datoer, hvor du kan hænde at deltage med en gruppe der kun taler fransk - bemærk dog at guiden taler engelsk. Kontakt os for yderligere datoer, hvis ovenstående ikke passer ind i dit program.

Ride Pris:
   kr. 12.400,-

Der kan ikke reserveres enkelt værelse/telt og du må derfor være villig til at dele.

INKLUDERET:
Indkvarteringer, ridning, transfers, alle måltider og bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Andre drikkevarer (sodavand, øl), drikkepenge, visum til Kirgisistan (ansøges ved ankomst i Bishkek lufthavn)

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Bishkek t/r (fra København ca. fra kr. 4.300), afbestillings- og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Bishkek

TRANSFER: Er inkluderet fra Bishkek t/r

Reservér plads: Book Ridt
For mere information: Kontakt Rid & Rejs

Beliggenhed:
Gennem bjerge og dale i Tien shan bjergene sydvest for Bishkek i det centrale Kirgisistan.

Klima:
Der er store udsving i temperaturene, både hvad angår højden og mellem dag og nat, med en dagstemperatur der an nå op på 25 grader og ned til 0 eller lavere om natten. Der kan komme sommer-regnskyl, stærke vinde og oven i købet sne, men generelt er klimaet rimeligt tørt og længerevarende regn er ikke i området.